Ventetid på OP i kritisk diskursivt perspektiv

Akut indlagte patienter risikerer at vente længe på operation. Plejepersonalet finder det ikke optimalt, men accepterer det som et fast vilkår.I artiklen undersøger vi hvilke diskurser der italesættes af sundhedsfagligt personale omakut indlagte operationspatienters ventetid, og hvilke konsekvenser det kan have for ventetiden. Det empiriske materiale er indsamlet i seks interviews med sundhedspersonale på operationsafdelingen, og analyseret med Norman Faircloughs model for kritisk diskursanalyse. En diskursorden om akutte patienters præoperative ventetid viser fire diskurser: en politisk/økonomisk diskurs, en biomedicinsk diskurs, en demokratisk diskurs og en humanistisk diskurs. Diskurserne afspejler og konstituerer et sundhedsvæsen i udvikling mellem patientcentrering og standardisering. Fundene bidrager med en kritisk opmærksomhed for sundhedsfagligt personalepå ventetid, og sproget omkring temaet. Vi afslutter artiklen med en praxeologisk kritik af den kritiske diskursanalyses rækkevidde og begrænsninger. Diskursanalysen kan bidrage med kritisk opmærksomhed omkring talen og iscenesættelsen af praksis omkring ventetid. En væsentlig begrænsning er imidlertid at tage de sproglige repræsentationer af diskurs alene som udtryk for praksis, og derved overdeterminere disse. Derved overses en række vigtige forhold som grundlag for praksis, hvor magtrelationer båret af strukturelle, materielle og organisatoriske forhold, har en særlig betydning .