Systematic review of randomised clinical trials examining the effects of psychotherapeutic interventions versus 'no intervention' for acute major depressive disorder and a randomised trial examining the effects of 'third wave' cognitive therapy versus mentalization-based treatment for acute major depressive disorder

Janus Christian Jakobsen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.afhandlingpeer review

Abstract

Baggrund
Depression rammer omkring 17% af befolkningen med enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser. Kognitiv terapi og psykodynamisk terapi er muligvis effektive behandlingsmuligheder, men disse to psykoterapeutiske behandlinger har ikke tidligere været systematisk undersøgt. De to moderne former af kognitiv terapi og psykodynamisk terapi, henholdsvis ’tredje bølge’ kognitiv terapi og mentaliserings-baseret terapi, har ikke tidligere været sammenlignet i randomiserede forsøg.

Metoder
Vi undersøgte effekten af kognitiv terapi og psykodynamisk terapi i to systematiske reviews udført efter Cochrane samarbejdets rekommandationer inklusiv meta-analyse og ’trial sequential analyses’. Vi udarbejdede en udførlig forsøgsprotokol for et randomiseret forsøg med lav risiko for systematiske fejl (hildethed) og lav risiko for tilfældige fejl (tilfældighedernes spil) for at sammenligne effekten af ’tredje bølge’ kognitiv terapi og mentaliserings-baseret terapi til behandling af depression. Vi gennemførte et randomiseret forsøg med lav risiko for bias.

Resultater
Vores første systematiske review inkluderede fem randomiserede forsøg som undersøgte effekten af psykodynamisk terapi versus ’ingen behandling’ til behandling af depression. Alle fem forsøg brugte hver især sammenlignelig medicinsk antidepressiv behandling i begge behandlingsarme. I alt blev 365 forsøgsdeltagere randomiseret. Alle fem forsøg havde høj risiko for bias. Fire forsøg undersøgte effekten af interpersonal psykoterapi og ét undersøgte effekten af ’short psychodynamic supportive psychotherapy’. Begge disse terapiretninger er forskellige former af psykodynamisk terapi. Meta-analyse af resultaterne fra Hamilton’s depressions skala viste at psykodynamisk terapi signifikant reducerede graden af depressive symptomer (gennemsnitlig forskel på Hamilton’s depressions skala -3.01 (95% konfidensinterval -3.98 til -2.03; P=0.00001). Sekventiel analyse af forsøgsresultaterne bekræftede meta-analyseresultatet.
Vores andet systematiske review inkluderede 12 randomiserede forsøg som undersøgte effekten af kognitiv terapi versus ’ingen behandling’ til behandling af depression. I alt blev 669 forsøgsdeltagere randomiseret. Alle 12 forsøg havde høj risiko for bias. Meta-analyse af resultaterne fra Hamilton’s depressions skala viste at kognitiv terapi signifikant reducerede graden af depressive symptomer (gennemsnitlig forskel på Hamilton’s depressions skala -3.05 (95% konfidensinterval, -5.23 til -0.87; P=0.006). Sekventiel analyse af forsøgsresultaterne kunne dog ikke bekræfte meta-analyse resultatet. Vores forsøgsprotokol viste at det var muligt at udarbejde en protokol for et randomiseret forsøg med lav risiko for bias og lav risiko for tilfældige fejl som sammenligner effekten af ’tredje bølge’ kognitiv terapi og mentaliserings-baseret terapi til behandling af depression.Det viste sig at være svært at få rekrutteret nok forsøgsdeltagere til det randomiserede forsøg. Det lykke-des kun at få inkluderet omkring halvdelen af det planlagte antal. Det randomiserede forsøg viste at for-søgsdeltagere randomiseret til ’tredje bølge’ kognitiv terapi havde borderline signifikant lavere score (ujusteret analyse) på Hamilton’s depressions skala sammenlignet med forsøgsdeltagere randomiseret til mentaliserings-baseret terapi (gennemsnitlig difference -4.14 Hamilton points; 95% CI -8.30- 0.03; P=0.051). I den justerede analyse var forskellen signifikant (P=0.039). Sekventiel analyse viste at disse resultater kunne være fremkommet ved tilfældige fejl. Fem (22,7%) af forsøgsdeltagerne som var randomiseret til ’tredje bølge’ kognitiv terapi var i remission ved 18 uger versus ingen af forsøgsdeltagerne som var randomiseret til mentaliserings-baseret terapi (P=0.049). Der var ingen signifikant forskel mellem de to grupper målt på Beck's’Deperssion Inventory (BDI II), Symptom Checklist 90 Revised (SCL 90-R) og The World Health Organization-Five Well-being Index 1999 (WHO-5).

Konklusioner
Kognitiv terapi og psykodynamisk terapi er muligvis effektive interventioner af depressive symptomer målt på Hamilton’s depressions skala. Der er dog risiko for at resultaterne er forkerte grundet risiko for bias og tilfældige fejl. Derudover ser effekterne ud til at være relativt små.
Protokollen viste at det var muligt at udarbejde en protokol for et randomiseret forsøg med lav risiko for bias og lav risiko for tilfældige fejl som sammenligner effekten af ’tredje bølge’ kognitiv terapi versus mentaliserings-baseret terapi til behandling af depression.
’Tredje bølge’ kognitiv terapi er muligvis en mere effektiv behandling af depressive symptomer målt på Hamilton’s depressions skala sammenlignet med mentaliserings-baseret terapi. Effekten af de to interventioner ser ikke ud til at være signifikant forskellig målt på BDI II, SCL 90-R og WHO 5.
Der er brug for flere randomiserede forsøg med lav risiko for bias og lav risiko for tilfældige fejl som undersøger effekten af kognitiv terapi, psykodynamisk terapi, ’tredje bølge’ kognitiv terapi og mentaliseringsbaseret terapi.
OriginalsprogEngelsk
ForlagUniversity of Copenhagen
StatusUdgivet - 2013

Fingeraftryk

Udforsk hvilke forskningsemner 'Systematic review of randomised clinical trials examining the effects of psychotherapeutic interventions versus 'no intervention' for acute major depressive disorder and a randomised trial examining the effects of 'third wave' cognitive therapy versus mentalization-based treatment for acute major depressive disorder' indeholder.

Citationsformater