Abstract
I denne afhandling undersøgte vi 23 patienters- og 12 terapeuters oplevelser af at have deltaget i et gruppe KAT forløb i TRACT-RCT. Data blev indsamlet via semi-strukturerede interviews, som fokuserede på den overordnede oplevelse af behandlingen i regionspsykiatrien, psykoterapeutiske faktorer og individuelle patient karakteristika i forhold til udbyttet af behandlingen. En række forskelligartede kvalitative metoder blev brugt til at analysere data.
Resultaterne blev præsenteret i fire artikler. Artikel I fokuserede på patienternes overordnede oplevelse af at modtage behandling i regionspsykiatrien. Artikel II identificerede en række individuelle patient karakteristika, som terapeuterne opfattede som vigtige for udbyttet gruppe KAT. Artikel III sammenlignede patienternes oplevelser af gruppe-relaterede processer og gruppesamhørighed i henholdsvis diagnosespecifikke KAT grupper og transdiagnostiske KAT grupper. Endelig afslørede Artikel IV hvilke terapeut-relaterede tematikker patienterne pegede på, som vigtige for deres terapiforløb.
Resultaterne påviste, hvordan pakkeforløbene havde en direkte indflydelse på oplevelsen af gruppe KAT. Endvidere, blev det illustreret hvordan fællesfaktorer såsom forventninger, gruppesamhørighed og alliance havde en direkte indflydelse på KAT-specifikke processer. Resultaterne klarlagde også betydningen af terapeuternes dynamik, samt de hjælpsomme og hindrende terapeutrelaterede faktorer. Endeligt viste denne afhandling hvordan udviklingen af gruppesamhørighed er bundet op på sygdomsforståelse og typen af terapi der leveres.
Denne afhandling påviste, at den nuværende behandlingsmodel i den danske regionspsykiatri, ikke inkluderer basale og centrale elementer af ’hvad der får psykoterapi til at virke’ og psykiatrisystemet som kontekst kreerer negative effekter hele vejen ind i terapirummet. Herunder både på oplevelsen af at være i behandling i psykiatrien, men også udbyttet af behandlingen. Der anbefales et skift hen mod en mere fleksibel model, hvori der er afsat tid og ressourcer til at forventningsafstemme og lave motivationsarbejde før opstarten i gruppeterapi. Ydermere anses faste individuelle sessioner, sideløbende med gruppeterapien, som nødvendige. Endeligt vil patienterne drage fordel af en mere omfattende og individualiseret psykoterapi hvori patienternes selvstændiggørelse og selvhjælpsorientering understøttes. Fremtidige studier bør fokusere på at triangulere de nuværende fund indenfor feltet og der er brug for meta-synteser der opsamler resultaterne.
Resultaterne blev præsenteret i fire artikler. Artikel I fokuserede på patienternes overordnede oplevelse af at modtage behandling i regionspsykiatrien. Artikel II identificerede en række individuelle patient karakteristika, som terapeuterne opfattede som vigtige for udbyttet gruppe KAT. Artikel III sammenlignede patienternes oplevelser af gruppe-relaterede processer og gruppesamhørighed i henholdsvis diagnosespecifikke KAT grupper og transdiagnostiske KAT grupper. Endelig afslørede Artikel IV hvilke terapeut-relaterede tematikker patienterne pegede på, som vigtige for deres terapiforløb.
Resultaterne påviste, hvordan pakkeforløbene havde en direkte indflydelse på oplevelsen af gruppe KAT. Endvidere, blev det illustreret hvordan fællesfaktorer såsom forventninger, gruppesamhørighed og alliance havde en direkte indflydelse på KAT-specifikke processer. Resultaterne klarlagde også betydningen af terapeuternes dynamik, samt de hjælpsomme og hindrende terapeutrelaterede faktorer. Endeligt viste denne afhandling hvordan udviklingen af gruppesamhørighed er bundet op på sygdomsforståelse og typen af terapi der leveres.
Denne afhandling påviste, at den nuværende behandlingsmodel i den danske regionspsykiatri, ikke inkluderer basale og centrale elementer af ’hvad der får psykoterapi til at virke’ og psykiatrisystemet som kontekst kreerer negative effekter hele vejen ind i terapirummet. Herunder både på oplevelsen af at være i behandling i psykiatrien, men også udbyttet af behandlingen. Der anbefales et skift hen mod en mere fleksibel model, hvori der er afsat tid og ressourcer til at forventningsafstemme og lave motivationsarbejde før opstarten i gruppeterapi. Ydermere anses faste individuelle sessioner, sideløbende med gruppeterapien, som nødvendige. Endeligt vil patienterne drage fordel af en mere omfattende og individualiseret psykoterapi hvori patienternes selvstændiggørelse og selvhjælpsorientering understøttes. Fremtidige studier bør fokusere på at triangulere de nuværende fund indenfor feltet og der er brug for meta-synteser der opsamler resultaterne.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Forlag | University of Copenhagen |
| Status | Udgivet - 2020 |