Abstract
Siden borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) blev introduceret i tredje udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-III) (American Psychiatric Association, 1980), er neuropsykologiske dysfunktioner blevet anset for at være centrale for udviklingen af BPD. Dertil menes neuropsykologiske forstyrrelser at spille en rolle som modererende og vedligeholdende faktorer for de kognitive og emotionelle deficits, som er associerede med de symptomer og utilpassede personlighedstræk, som er karakteristiske for BPD. Mønsteret i de neuropsykologiske dysfunktioner associerede med BPD, samt sværhedsgraden af disse, er dog ikke klarlagte, formentlig pga. den heterogenitet der er karakteristisk for BPD diagnosen samt en række metodologiske udfordringer, der knytter sig til neuropsykologisk testning.
De primære mål for denne ph.d.-afhandling var 1) at karakterisere den neuropsykologiske profil hos kvindelige patienter med BPD, samt at undersøge om der var sammenhænge mellem denne profil og symptomer, barndomstraumer og utilpassede personlighedstræk, og 2) at undersøge effekten af seks måneders mentaliseringsbaseret terapi (MBT) på den neuropsykologiske formåen hos patienterne i relation til symptomer og psykosocial funktion. Afhandlingen er baseret på et klinisk, longitudinalt outcome-studie udført på Psykiatrisk Klinik Øst og Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde (nu Slagelse). Femogfyrre patienter med BPD og 56 raske kontroller blev udredt med et omfattende neuropsykologisk testbatteri før og efter patienterne gennemgik seks måneders behandling med MBT. Testbatteriet målte funktionen af ni neuropsykologiske domæner, nemlig vedholdende opmærksomhed, processeringshastighed, arbejdshukommelse (verbal og visuospatial), episodisk hukommelse (verbal og visuel), perceptuel ræsonnering, verbal forståelse og responshæmning. Dertil blev både patienter med BPD og raske kontroller udredt for omfanget af barndomstraumer og utilpassede personlighedstræk. Patienterne blev dertil udredt for depression, typiske BPD symptomer og psykosocialt funktionsniveau. Efter denne udredning, deltog patienterne i seks måneders MBT behandling, hvorefter 18 patienter og 28 raske kontroller accepterede at blive re-testede til outcome-studiet.
Resultaterne af baselinestudiet viste, at BPD patienterne havde signifikante deficits på domænerne for vedholdende opmærksomhed, processeringshastighed, visuospatial- og verbal arbejdshukommelse samt verbal forståelse sammenlignet med raske kontroller. Traumer ifm. fysisk vold og komorbid PTSD havde en forværrende effekt på den neuropsykologiske funktion i BPD patientgruppen, mens relationerne mellem neuropsykologisk funktion og utilpassede personlighedstræk ikke viste sig signifikante. Resultaterne af outcome-studiet viste, at patienterne med BPD var signifikant bedrede på målet for vedvarende opmærksomhed efter seks måneders behandling med MBT, sammenlignet med raske kontroller (som ikke modtog behandling). Dertil viste BPD patienterne signifikant forbedret perceptual ræsonnering efter behandling med MBT, og denne forandring var associeret med signifikant bedring i interpersonel funktion – dét symptomdomæne som forbedredes mest under behandlingen. Endelig viste processeringshastighed sig at være en mulig prædiktor for behandlingsegnethed, idet BPD patienter der forud for behandlingsstart viste hurtigere processeringshastighed, deltog i flere psykoterapitimer.
Overordnet pegede resultaterne på, at de deltagende BPD patienter viste deficits på de neuropsykologiske domæner for vedholdende opmærksomhed, processeringshastighed, visuospatial- og verbal arbejdshukommelse og verbal forståelse i sammenligning med raske kontrolpersoner, samt at fysisk vold i barndommen og komorbid PTSD kan have en forværrende virkning på den neuropsykologiske funktion hos BPD patienter. Den vedholdende opmærksomhedsfunktion samt den perceptuelle ræsonnering var signifikant forbedret hos BPD patienterne efter seks måneders behandling med MBT, og forbedringen i perceptuel ræsonnering var associeret med forbedret interpersonel funktion hos BPD patienterne. Endelig udgør hurtigere processeringshastighed forud for behandling en mulig prædiktor for behandlingsegnethed hos patienter med BPD.
De primære mål for denne ph.d.-afhandling var 1) at karakterisere den neuropsykologiske profil hos kvindelige patienter med BPD, samt at undersøge om der var sammenhænge mellem denne profil og symptomer, barndomstraumer og utilpassede personlighedstræk, og 2) at undersøge effekten af seks måneders mentaliseringsbaseret terapi (MBT) på den neuropsykologiske formåen hos patienterne i relation til symptomer og psykosocial funktion. Afhandlingen er baseret på et klinisk, longitudinalt outcome-studie udført på Psykiatrisk Klinik Øst og Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde (nu Slagelse). Femogfyrre patienter med BPD og 56 raske kontroller blev udredt med et omfattende neuropsykologisk testbatteri før og efter patienterne gennemgik seks måneders behandling med MBT. Testbatteriet målte funktionen af ni neuropsykologiske domæner, nemlig vedholdende opmærksomhed, processeringshastighed, arbejdshukommelse (verbal og visuospatial), episodisk hukommelse (verbal og visuel), perceptuel ræsonnering, verbal forståelse og responshæmning. Dertil blev både patienter med BPD og raske kontroller udredt for omfanget af barndomstraumer og utilpassede personlighedstræk. Patienterne blev dertil udredt for depression, typiske BPD symptomer og psykosocialt funktionsniveau. Efter denne udredning, deltog patienterne i seks måneders MBT behandling, hvorefter 18 patienter og 28 raske kontroller accepterede at blive re-testede til outcome-studiet.
Resultaterne af baselinestudiet viste, at BPD patienterne havde signifikante deficits på domænerne for vedholdende opmærksomhed, processeringshastighed, visuospatial- og verbal arbejdshukommelse samt verbal forståelse sammenlignet med raske kontroller. Traumer ifm. fysisk vold og komorbid PTSD havde en forværrende effekt på den neuropsykologiske funktion i BPD patientgruppen, mens relationerne mellem neuropsykologisk funktion og utilpassede personlighedstræk ikke viste sig signifikante. Resultaterne af outcome-studiet viste, at patienterne med BPD var signifikant bedrede på målet for vedvarende opmærksomhed efter seks måneders behandling med MBT, sammenlignet med raske kontroller (som ikke modtog behandling). Dertil viste BPD patienterne signifikant forbedret perceptual ræsonnering efter behandling med MBT, og denne forandring var associeret med signifikant bedring i interpersonel funktion – dét symptomdomæne som forbedredes mest under behandlingen. Endelig viste processeringshastighed sig at være en mulig prædiktor for behandlingsegnethed, idet BPD patienter der forud for behandlingsstart viste hurtigere processeringshastighed, deltog i flere psykoterapitimer.
Overordnet pegede resultaterne på, at de deltagende BPD patienter viste deficits på de neuropsykologiske domæner for vedholdende opmærksomhed, processeringshastighed, visuospatial- og verbal arbejdshukommelse og verbal forståelse i sammenligning med raske kontrolpersoner, samt at fysisk vold i barndommen og komorbid PTSD kan have en forværrende virkning på den neuropsykologiske funktion hos BPD patienter. Den vedholdende opmærksomhedsfunktion samt den perceptuelle ræsonnering var signifikant forbedret hos BPD patienterne efter seks måneders behandling med MBT, og forbedringen i perceptuel ræsonnering var associeret med forbedret interpersonel funktion hos BPD patienterne. Endelig udgør hurtigere processeringshastighed forud for behandling en mulig prædiktor for behandlingsegnethed hos patienter med BPD.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Forlag | University of Copenhagen |
| Antal sider | 170 |
| ISBN (Trykt) | 9788793476189 |
| Status | Udgivet - 2016 |